Vandværkerne i Rebild kommune er gået sammen i et vandsamarbejde for at sikre, at forsyningen med drikkevand i Rebild Kommune fortsat kan ske med ikke-forurenet grundvand.
Samarbejdet er stiftet den 9. september 2019 under navnet ”Vandsamarbejde Rebild Kommune”, og i første omgang er 17 vandværket tiltrådt vandsamarbejdet.
Samarbejdet skal sikre, at både små og store vandværker har råd til at beskytte grundvandet og at prisen bliver mere ligeligt fordelt mellem forbrugerne. I første omgang er det områderne tættest på boringerne (Boringsnære beskyttelsesområder, BNBO) som vandværkerne skal beskytte.